Det er fredag, men i dag er Brevkasse Fredag erstattet af del 2 i den lille serie “Hvorfor klæber foret ind til kroppen?”.
I del 1 fortalte jeg om anti statisk behandling af metervaren, og hvorfor det ikke altid bliver lavet på alle metervarer. Hvis du ikke har læst det, kan du gøre det her.
Den anden faktor i at undgå irriterende for er selve stoffet – hvad det er lavet af og hvordan det er vævet.
Det, der er vigtigt, når man vælger stof til for, er at det er glat, så yderstoffet kan glide på foret og foret kan glide på kroppen.
Det klassiske for, som de fleste kender og bruger, er lavet af enten polyester eller acetat. Begge materialer er kunstige (omend acetat er lavet med udgangspunkt i organisk materiale), hvilket betyder at fibrene kan laves helt glatte og uden nogen former for ujævnheder. Det i sig selv gør stoffet glat.
Der er 3 hovedgrupper af vævninger: lærredsvævning, som er den mindst fleksible og den mindst glatte, Køper vævning, som er noget mere fleksibel og også noget glattere i overfladen, og Satin vævning, som er sart, men helt blank og glat i overfladen.
Klassisk for er enten lærredsvævet eller satinvævet. Det kan lade sig gøre med lærredsvævningen, fordi stoffet i sig selv er glat, og derfor gør det ikke så meget at vævningen ikke er det. Lærredsvævningen er den stærkeste, så det giver en vis styrke til foret, som det godt kan bruge, da det jo er forholdsvist tyndt.
Billederne: Lærredsvævning, Køpervævning og Satinvævning. Her vævet i satin bånd, så derfor ser de alle sammen blanke ud.
Men hvis man nu ikke vil have de klassiske for stoffer i kunststof, hvad kan man så gøre?
Så skal man have styr på sine vævninger.
Og gå efter udgaver, der er mere glatte end den almindelige lærredsvævning.
Poplin kan være en mulighed, hvis man gerne vil have bomulds for. Poplin er en variation af lærredsvævningen, men pga. den måde, den er vævet på, giver den en glattere (og blankere) overflade.
Viskose kan også være en ide. Det er delvist kunstigt, hvilket betyder at fibrene kan være glattere end rene natur fibre – i samme stil som med acetaten.
Silke kan også være glat. Det kommer an på, hvor lange fibre, det er vævet af. Du kender sikkert thaisilke, som har de karakteristiske ujævnheder i stoffet. Det er vævet af uens fibre, som er grunden til ujævnhederne. Hvis du skal bruge silke til for, skal du vælge en version, der er vævet af ensartede lange fibre, og dermed er glat og ensartet i overfladen. Thaisilke duer altså ikke.
Meget forenklet billede af forskellen i overfladen af naturlige og syntetiske fibre. Kan du forestille dig, hvilken type fibre, der glider nemmest på tøjet, og hvilken der hænger fast i dine strømpebukser?
Det er vigtigt, at du kender forskellen på silke og satin!
Satin er en vævning.
Silke er et materiale.
Satin kan væves i alle materialer – bomuld, hør, polyester, uld, silke. You name it.
Silke kan væves til alle vævninger – lærred, køper, satin og alle variationerne af dem.
Man kan desværre stadig møde ekspedienter i stofbutikker og sågar designere, der ikke ved dette, og tror man er meget ubegavet, når man spørger efter bomulds satin. Men ikke desto mindre er det sådan det er.
Satin
er
en
vævning!!!
Den kan væves af alle tænkelige materialer. Du kan sågar klippe en plastikpose fra Netto ud i tynde strimler og lave din egen plastik satin, hvis du vil. Jeg vil nu ikke anbefale at bruge det til for.
Det, du skal gå efter, når du leder efter for til dit tøj, er et stof, der opfylder de her 3 krav:
1.
Det skal være lettere end yderstoffet, så det ikke tager magten fra modellen.
2.
Det skal være glat i overfladen. Liberty stof er fx. et godt eksempel på en bomuldsvare, der er velegnet til for (jaja, jeg ved godt det er dyrt).
3.
Hvis du kan finde stof, der er anti statisk behandlet, så vælg det. Det er en ekstra sikring imod klæbende og klistrene for. Du kan bl.a. finde anti statisk for hos Silkehuset i København – www.silkehuset.dk.
Forskellige udgaver af for. Den øverste pink er satinvævet silke og den forreste orange er lærredsvævet acetat.
Det var det for i dag. God stof jagt. Næste del af guiden bliver den sidste, og sætter fokus på endnu en ting, du selv kan have indflydelse på.
The post Hvorfor klæber foret ind til kroppen? 2:3 appeared first on Skaberlyst.